Connect with us

Aftenskolen

Sådan indretter du et produktivt hjemmekontor

Hjemmekontor

Guides

Sådan indretter du et produktivt hjemmekontor

Hjemmekontoret skal være et sted, som kan give dig energi til at yde dit bedste. Hvis du er freelancer eller en lønmodtager, der har privilegiet til at arbejde hjemmefra hver dag eller ofte, er det med at indrette hjemmekontoret på den bedste måde. Dette afhænger meget af hvilken stil, du holder af.

[Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde
med de omtalte virksomheder, eller de virksomheder, der linkes til]

Dog er det også vigtigt, at indretningen ikke ligner din stues, så du kan holde arbejde og fritid adskilt. Indretningen af kontoret skal både være indbydende og praktisk. Det sidstnævnte har en stor betydning, eftersom du skal kunne fokusere på arbejdet og have orden på dine sager. I dette indlæg kommer hermed tre gode råd til, hvordan du skaber et produktivt og hyggeligt hjemmekontor.

Et skrivebord med en god placering

Skrivebordet betyder ufattelig meget. Det er her, hvor du skal sidde og arbejde i flere timer ad gangen, og hvor dine arbejdsting skal kunne ligge ordentligt. Tænk over størrelsen på dit skrivebord. Er du arkitekt og har brug for masser af plads til tegningerne, så vælg et langt og bredt bord. Hvis du er freelancejournalist, kan et smallere og kortere være løsningen. Holder du af retrostilen, som for øvrigt er meget moderne i denne tid, kan du nemt finde flotte, gamle skriveborde i mørke træsorter med praktiske skuffer forneden. Hvis kontorpladsen er knap, er et skrivebord eller et klapbord til væggen en god løsning. Derudover findes der mange smarte og moderne skriveborde med skæve ben samt indbyggede skuffer, der gør det muligt at holde bordet ryddeligt og fint. En god idé er endvidere at købe et hæve sænkebord, så du kan skifte arbejdsstillinger og undgå en øm ryg. Placer desuden skrivebordet ved et vindue, hvis det kan lade sig gøre. Hermed får du naturligt dagslys, der kan holde humøret og energien oppe på de lange arbejdsdage.

En behagelig kontorstol

Foran skrivebordet skal der stå en god kontorstol. Hvis du har en dårlig stol, kan det nemlig resultere i smerter i skuldrene og hovedpine. Derfor er det først og fremmest vigtigt at tænke på, hvor lang tid om dagen du skal bruge stolen. En ergonomisk kontorstol, der kan indstilles i ryg og sæde er helt klart bedst, hvis du tilbringer mange timer hver dag på kontoret. Hermed undgår du de førnævnte smerter og øger din arbejdseffektivitet. Når du skal vælge kontorstolen, skal du igen tænke over, hvilken stil du bedst kan lide. Den store og brede chefstol med fornem polstring kan anbefales. Den mere enkle kontorstol med et lille armlæn eller helt uden er ligeledes en idé, hvis pladsen skal spares. Vælg en stol, der passer til resten af kontorets stil, og som er af et slidstærkt materiale.

Lys og tilbehør

Når vinterdagene kommer, er du vældig taknemmelig, hvis du har investeret i nogle gode lamper. Din skrivebordslampe skal give et behageligt lys for at gøre dig produktiv på de mørkere dage. Vælg en lampe med en fleksibel arm og hoved, så du nemt kan styre lampen hen på computeren eller papirerne på bordet. En flot gulvlampe ved siden af skrivebordet giver desuden en flot udstråling og er med til at skabe hygge. Planter og blomster har ligeledes en fremragende effekt på arbejdspræstationen. Flere undersøgelser har vist, at grønne planter kan mindske sygefravær samt forøge produktiviteten. Planter og blomster frisker kontoret op og skaber glæde. Og hvis du ikke har grønne fingre, kan du nemt få fat i smukke kunstige blomster og planter. Se for eksempel dette udvalg på Brondsholm.dk. Tilbehør såsom et fint gulvtæppe, smarte penneholdere og praktiske kasser til opbevaring er desuden med til at skabe et hyggeligt og produktivt arbejdsmiljø.

Fortsæt
Se også...
Klik for at kommentere

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Mere i Guides

Til Top