Connect with us

Aftenskolen

Har du styr på fradragsreglerne for din virksomhed?

Company meeting

Guides

Har du styr på fradragsreglerne for din virksomhed?

Reglerne for, hvornår det er tilladt at trække momsen fra, er for nogle ret svære at finde rundt i. Der er da også en del at holde styr på, hvorfor nogle ender med at begå fejl – enten ved at betale moms, der kunne være undladt, eller ved at undlade at betale moms, der var påkrævet. Vil du blive klogere på fradragsreglerne og undgå (eller minimere) antallet af fejl, du laver på den front? Så læs med her, hvor vi gennemgår nogle af de mest ukendte af slagsen.

Fradragsregler for arbejdstøj

I de fleste tilfælde er samtlige personaleudgifter mulige at trække fra. Momsen på disse udgifter må altså gerne fradrages i momsregnskabet. Dog er der nogle tilfælde og situationer, der kan skabe tvivl. For eksempel arbejdstøj er noget, der i visse tilfælde kan trækkes fra. Der skal gælde:

  1. Arbejdstøjet ejes af virksomheden.
  2. Arbejdstøjet bliver anvendt i forbindelse med jobbet.

Det er ydermere muligt at trække momsen fra ved civilbeklædning, hvis følgende er opfyldt:

  1. Tøjet ejes af virksomheden.
  2. Tøjet bliver brugt af personalet, når de repræsenterer virksomheden.
  3. Virksomhedens logo eller navn fremgår på tøjet.
  4. Personalet bruger ikke tøjet privat.
  5. Personalet leverer tøjet tilbage, hvis de opsiger jobbet eller bliver fyret.

Med civilbeklædning menes for eksempel skjorter, bukser, slips og lignende.

Fradragsregler for personaleudgifter

Under diverse personaleudgifter hører eksempelvis motionsrum. Maskinerne i dette må tillige gerne trækkes fra, hvis virksomheden er køber af disse.

En anden personaleudgift kan være faglitteratur, som personalet kan drage nytte af i forbindelse med arbejdet. Dette kan også trækkes fra. Det samme gør sig gældende, hvis en af de ansatte har brug for en lægeerklæring til brug for arbejdsgiveren – denne er også momsfri.

Fradragsregler for hotelophold, konferencer og restaurationsudgifter

Mange virksomheder afholder forskellige events, som indebærer restaurationsbesøg med eksempelvis kunder eller ansatte. I sådanne tilfælde er det brugbar viden, at momsen på restaurations- og repræsentationsudgifter kan fradrages med 25% af momsbeløbet på regningen.

Restaurant er et vidt begreb, og det er derfor også vigtigt at vide, at dette også omfatter cafeterier, moteller og vandrehjem mv. En restaurant kan derfor i denne terminologi lige så vel være den lokale pølsevogn, som det kan være en Michelin-restaurant. Momsregistrerede virksomheder (dette fremgår af CVR-registret) kan opnå fradrag for overnatninger på hotel med 100% og for restaurantudgifter med 25% af momsbeløbet.
Det er dog vigtigt at bemærke, at fakturaen fra hotellet skal være opdelt, således at omkostningerne optræder særskilt. Det skal altså være nemt at se, hvilke udgifter der har kostet hvad. Overnatninger og restaurantudgifter må ligeledes selvfølgelig kun være erhvervsmæssige, og det er derfor ikke muligt at opnå fradrag, hvis det er af privat karakter.

Vi håber, at du er blevet lidt klogere på momsfradrag – måske kan du endda trække momsen fra steder, hvor du ikke var klar over det?

Fortsæt
Se også...
Klik for at kommentere

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Mere i Guides

Til Top