Connect with us

Aftenskolen

Vælg de rigtige forsikringer, når du skal på udveksling

Uncategorized

Vælg de rigtige forsikringer, når du skal på udveksling

Vælg de rigtige forsikringer, når du skal på udveksling

Står du overfor dit livs rejse, hvor du skal tilbringe flere måneder i et nyt land? Det er spændende, men sikkert også udfordrende at rejse af sted. Der er mange ting, der skal være styr på og tages stilling til. Hvad skal du have med? Hvordan mon skolen er? Hvordan er mine jævnaldrende? Selvom det hurtigt kan blive en kedelig snak, så er forsikring også en yderst relevant og ikke mindst nødvendig ting at tage stilling til. For hvordan kan du være sikker på, at du er dækket i tilfælde af uheld, når du er på udveksling? Det kan du læse mere om i dette blogindlæg.

[Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde
med de omtalte virksomheder, eller de virksomheder, der linkes til]

 

Hvad skal forsikringen dække?

Når du skal på udveksling, har du i langt de fleste tilfælde mulighed for at tegne en forsikring gennem det bureau eller den uddannelsesinstitution, som planlægger dit udlandsophold. Dog er det vigtigt, at du også selv tjekker, hvad forsikringen rent faktisk dækker.

  • Dækker forsikringen under hele opholdet i udlandet? Har du planer om at rejse rundt i landet før eller efter studieopholdet, skal du sørge for at være dækket under hele rejsen – og ikke kun, mens du er indskrevet på uddannelsesstedet.
  • Når du er på udveksling, skal du formentligt ud at opleve en masse spændende ting. Derfor skal du være sikker på, at din forsikring dækker alle aktiviteter –også dem, du foretager dig i fritiden. Kort og godt skal din forsikring dække dig alle døgnets 24 timer.
  • Selvom det kan være behjælpeligt at vælge forsikring gennem bureauet eller uddannelsesinstitutionen, kan det være en fordel for dig at undersøge markedet for forsikringer for at få den bedste dækning til den bedste pris. Du skal dog huske at undersøge, hvorvidt det er påtvunget at vælge bureauet eller uddannelsesinstitutionens forsikring, inden du tegner en et andet sted.

 

Hvor skal du på udveksling?

I forbindelse med forsikringer til udlandsophold er det ikke ligegyldigt, hvor i verden du skal hen. Det sundhedsvæsen, du vil møde i det nye land, vil adskille sig væsentligt fra det, du kender herhjemme fra.

  • Skal du til USA, skal du være opmærksom på, at deres sundhedsvæsen er ekstremt dyrt – og faktisk det dyreste i verden. Har du ikke en forsikring, vil et besøg på skadestuen sætte dig på en umulig økonomisk prøve. De fleste uddannelsessteder i USA kræver da også, at du skal være forsikret, før dit undervisningsforløb kan påbegynde.
  • Går rejsen til den anden side af Jorden til Australien, kræver myndighederne en obligatorisk med en sundhedsforsikring. Her skal du igen være opmærksom på, at de myndighederne i Australien kun har godkendt ganske få sundhedsforsikringsudbydere. Herunder er Allianz Global Assistance og Bupa, som også tilbyder danskere at tegne en rejseforsikring.
  • Bliver du inden for EU’s grænser, i et EØS-land eller i Schweiz, er det straks enklere at være på den sikre side med hensyn til sundhedsvæsenet. Du skal sørge for at have det blå sygesikringskort, som dækker ved midlertidige ophold op til ét år. Det blå sygesikringskort er en forsikring, som giver dig retten til at få behandling på lige fod med borgerne i landet, hvor du er på udveksling. Dog skal du fortsat være bevidst om, at hvert land har egne vilkår i forhold til eventuelle egenbetalinger.

 

Hvorfor købe en rejseforsikring?

Med en sygeforsikring er du dækket, hvis du kommer til skade eller bliver akut syg. Men når du rejser, kan et utal af andre tilfælde opstå, hvor en forsikring vil være nødvendig. Derfor bør du overveje at købe en privat rejseforsikring. Rejseforsikringen dækker sygdom og skader ligesom sundhedsforsikringen. Yderligere vil den også dække hjemtransport, sygeledsagelse, og hvis du udsættes for tyveri eller røveri. Derudover har du mulighed for en række tilvalg og kan herved skræddersy din forsikring. Det kan være nødvendigt, hvis du eksempelvis udøver ekstremsport.

 

Fortsæt
Se også...
Klik for at kommentere

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Mere i Uncategorized

Til Top