Connect with us

Aftenskolen

Det er blevet nemmere at blive iværksætter

Nyheder

Det er blevet nemmere at blive iværksætter

Hvis du drømmer om at blive iværksætter, skal du være glad for at leve i år 2017. Det er nemlig blevet markant lettere at springe ud i et liv med iværksætteri og innovation end før i tiden. Danmark har ifølge talrige statistikker fra blandt andet FDIH og DI fået en ny iværksætterkultur; det er blevet “cool” at starte sit eget, skabe et innovativt produkt og stable en virksomhed på benene.

[Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde
med de omtalte virksomheder, eller de virksomheder, der linkes til]

Succeshistorier inspirerer danskerne

Årsagerne til, at vi i disse år ser flere iværksættere, er mange, men særligt historier i medierne om andre iværksætteres succeser lader til at være en katalysator. Danske koncepter såsom fastfoodportalen Just Eat og hårelastikken Invisibobble bliver hyldet herhjemme, og iværksætterne bag (herunder Jesper Buch og Sophie Trelles-Tved) får nærmest stjernestatus på lige fod med Kasper Schmeichel eller Caroline Wozniacki. Dette betyder ligeledes, at flere får blod på tanden i relation til at satse det hele og realisere deres gode idé, når andre beviser, at alt er muligt.

Samfundets positive syn og tro på, at iværksættere med handlekraft og arbejdsomhed kan skabe noget fantastisk, kan altså være drivkraften for mange. Derudover er flere investorer tilsyneladende klar til at smide penge og ressourcer i projekter, de tror på. I DR-programmet “Løvens Hule” skildres det, hvordan fem danske iværksættere og forretningsfolk er villige til at investere i projekter og mennesker, der brænder for deres idé. Dette har ligeledes inspireret mange unge iværksættere til at udarbejde forretningsplaner og søge hjælp og finansiering hos nogle af Danmarks dygtigste investorer.

Iværksættere bruger internettet

Internettet er kommet for at blive – det er de fleste eft

En af grundene til det er, at internettets udbredelse har gjort det markant lettere at markedsføre sig selv og eksekvere sin forretning.

På internettet kan iværksættere nemlig formidle deres projekt eller koncept med få ressourcer. Markedsføringen kan f.eks. foregå på en Facebook-side, som er helt gratis og kræver meget lidt at opdatere og vedligeholde.

Derudover vælger mange iværksættere at udvikle en hjemmeside, hvor deres idé beskrives. Denne løsning kræver ligeledes meget lidt omkostningsmæssigt, hvilket betyder, at de fleste kan være med. Flere og flere iværksættere vælger desuden at oprette webshops, hvor deres produkter kan klikkes hjem online. Danskerne handler nemlig mere og mere på e-shops, og derfor er det smart af iværksætterne at møde deres kunder på en webshopplatform. Med en webshop kan forbrugerne få øjnene op for nye produkter og koncepter, uden iværksætteren behøver, at bruge en formue på fysiske butikker, ansatte og meget mere. Derudover foretrækker mange danskere faktisk at handle deres varer online, hvilket er enormt fordelagtigt for iværksætterne.

Fortsæt
Se også...
Klik for at kommentere

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Mere i Nyheder

Til Top