Energibranchen har oplevet en enorm vækst i det seneste årti. Nye teknologier og mere fokus på bæredygtighed har skabt en stadig stigende fremgang i grønne energisystemer. Denne udvikling har ligeledes skabt en stor efterspørgsel efter arbejdskraft og dermed nogle fordelagtige fremtidsudsigter for dette arbejdsmarked, både indenlandsk og udenlandsk.
[Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde
med de omtalte virksomheder, eller de virksomheder, der linkes til]
Danmark i førersædet inden for vedvarende energi
Vedvarende energiprojekter er i fremmarch, og Danmark følger ikke kun trop, men er også førende inden for både udvikling og eksport af vedvarende energiløsninger. Tidligere i år blev Danmark kåret som førende inden for bæredygtig energi af Verdensbanken, idet Danmark har de bedste rammevilkår for et grønt energisystem. I 2016 eksporterede danske virksomheder energiteknologi og -service for godt 84 mia. kr. og er dermed det førende eksportland af energiteknologi i Europa. Ikke nok med det så har regeringen i år fremlagt en ny strategi for dansk energieksport, som lyder på at fordoble den årlige eksport på energiområdet til mere end 140 mia. kr. i 2030.
En af de store danskbaserede spillere i den internationale energibranche er AH Industries, som producerer og leverer vigtige komponenter til vindkraftindustriens førende producenter. De står bl.a. for levering af nacelle components til vindmøller. Nacelle components er nøgle-komponenter såsom gearkasse og generator i vindmøller.
Bæredygtige energikilder skaber millioner af jobs både i Danmark og verden over
På verdensplan var godt 10 millioner personer ansat i energisektoren i 2016, hvilket er en fordobling i beskæftigelsestallet siden 2012. I Danmark beskæftiger energibranchen intet mindre end 56.400 personer, hvoraf 31.000 er ansat i vindmøllebranchen. Udviklingen i efterspørgslen efter arbejdskraft i energiindustrien ses også på dette års optag på energiingeniøruddannelser. I år er et rekordhøjt antal på 492 studerende begyndt på energibaserede ingeniøruddannelser, hvilket er en fordobling i antal over det seneste årti. I takt med den rivende udvikling i energisektoren er der også brug for kompetente og veluddannede unge energiingeniører, som kan være med til at fortsætte den hastige fremgang, samt innovative tiltag inden for grønne energiløsninger.
Havvindmøller er også et marked, som formodes at opleve en enorm vækst inden for de kommende 15 år, både i Danmark og på et globalt plan. Der forventes en 12-dobling i antallet af arbejdspladser i branchen, hvilket svarer til 435.000 fuldtidsjobs.
Den danske regering og EU støtter op om forskning og udvikling i energisektoren
Det stadigt stigende fokus på at nedbringe CO2-udledninger og forbruget af fossile brændstoffer skaber gode fremtidsmuligheder i energibranchen. Initiativer fra den danske regering og EU-kommissionen betyder nemlig mere vedvarende energieksport, udvikling af nye energiteknologier og en nedbringelse af energiforbruget. Dermed støttes der op om både danske og udenlandske virksomheders udvikling og forskning inden for energiområdet. Det medfører, at flere offentlige midler sættes til rådighed. Desuden vil der blive flere muligheder for at indgå samarbejde med andre EU-baserede virksomheder i udviklingen af grønne energiløsninger. Samtidig er der et stort fokus på grøn omstilling af virksomheder – dvs. overgangen fra brug af fossile brændstoffer til grøn energi.
Disse offentlige initiativer og fokusområder gør det muligt for eksisterende virksomheder at vokse og for nye virksomheder at komme på banen. Dette har stor betydning for fremtidsudsigterne mht. jobs inden for energisektoren, som kun vil være i vækst fremadrettet.