Connect with us

Aftenskolen

Det skal du IKKE sige til jobsamtalen

Ansøgning

Det skal du IKKE sige til jobsamtalen

Det skal du IKKE sige til jobsamtalen

Det er ikke så svært at finde beskrivelser af, hvordan du giver et godt indtryk til jobsamtalen. Her er faste håndtryk, smil og tydelig udtale altid på toplisten. Men hvad skal du endelig ikke sige eller gøre til jobsamtalen? I denne artikel får du svaret på spørgsmålet, og du bliver dermed klogere på, hvilke udtalelser du skal holde dig fra, når du sidder i en jobsamtalesituation.

[Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde
med de omtalte virksomheder, eller de virksomheder, der linkes til]

Du kan også være for ærlig

Du har måske læst og hørt, at ærlighed er nøglen til en succesfuld jobsamtale. På mange måder er dette selvfølgelig rigtigt, men man kan faktisk også være lidt for ærlig i en jobsamtalesituation. Bliver du spurgt om noget, som du har en negativ holdning til, er det ofte bedst at holde din mening for dig selv. Et godt indtryk handler til et vist punkt om ærlighed, men negative udtalelser kan hurtigt give et dårligt indtryk. Med dette menes selvfølgelig ikke, at du skal lyve dig ud af jobsamtalen, men hvis du bliver tilbudt en Cola Light, er der ingen grund til at udtale dig om, hvorfor du ikke drikker det kunstige stads. Sig i stedet pænt nej tak, så du undgår negative indtryk.

Kom aldrig uforberedt

Du kan aldrig forberede dig hundrede procent på en jobsamtale, men der er dog gængse spørgsmål, som du kan overveje, inden du træder ind til samtalen. Fortæl om dig selv? Fortæl om dit tidligere job? Dette er begge spørgsmål, som ofte bliver bragt op til jobsamtaler, og det er en stor fordel, hvis du har et svar i baghovedet, allerede inden du træder ind til samtalen.

Derudover er det vigtigt, at du har researchet på virksomheden, inden du tager til samtale. Spørg aldrig om ting som ”hvem er chefen i virksomheden?” eller ”hvor ligger firmaet egentlig?”. Det giver et dårligt indtryk af dig og får dig til at virke uinteresseret i jobbet. Du kan altid bruge Google som inspirationskilde, hvor du kan læse om de forskellige virksomheder. Det får dig til at fremstå oplyst og struktureret, hvis du forud for samtalen har en forståelse for virksomheden.

Her er det ligeledes en god idé at stille spørgsmål til virksomheden og jobbet, når du er til samtale. Dette udviser stor interesse for jobbet, hvilket for mange arbejdsgivere ses som en fordel.

Du kan godt blive lidt for ydmyg

Det er vigtigt, at du kender relationen, når du tager til en jobsamtale. Med dette menes, at du skal udvise en respekt for arbejdsgiveren. Men du kan også blive lidt for ydmyg. Her er det vigtigt at vise, at du også kan virke selvstændig og kan tage beslutninger på egen hånd. Vis at du kan føre en samtale videre, og virk interesseret i jobbet. Til en jobsamtale bør det ikke kun være arbejdsgiveren, der har ordet, men som kandidat har du som sagt også mulighed for at stille spørgsmål til jobbet. Her kan du for eksempel spørge ind til virksomhedens kernekompetence, ansatte samt meget mere.

Fortsæt
Se også...
Klik for at kommentere

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Mere i Ansøgning

Til Top